|
Post by Gabriel Elias Williams on Nov 23, 2011 20:13:28 GMT
Gabriel og Alex havde tilbragt det meste af dagen med sammen. De havde været sammen i byen selvom de havde forladt skolen hver for sig denne eftermiddag og havde været på cafe, gået lidt rundt i byen og forsøgt at finde så mange stille steder som overhovedet muligt hvor de så hen imod aftenen havde fundet en restaurant og havde fået noget at spise. Gabriel havde nydt dagen, og så vidt han kunne mærke på Alex havde denne ligeledes nydt den. Denne tanke blev yderligere bekræftet af at Alex spurgte om han ville med hen til hans værelse. Gabriel havde svarede ja selvom han da havde følt sig en anelse nervøs for det ville være den første chance for dem at være helt alene uden forstyrrelser. Han fulgte roligt med ind på Alex´s værelse om end han nærmest havde listede sig derind. Gabriel havde endnu forbinding på hånden, den anden hånd var behandskede som den så tit var.
|
|
|
Post by Alex Raphael Angelus on Nov 24, 2011 14:49:21 GMT
Der var slet ikke nogen tvivl for Alex selv om, at han havde haft en skøn dag. Han håbede de kunne gøre det igen. Denne dag havde i alle fald været en stor succes. Han havde holdt døren åben for Gabriel og lod den glide i da de begge var kommet ind. Hans hjem var lidt mere fyldt end kontoret. Han havde sin dobbeltseng et lille natbord på hver side. Så havde han sit klædeskab og en kommode med sit fjernsyn på og sin dvd. Han havde et skrivebord hvor der lå papirer og bøger samt hans bærbare stod der.. Og så sit akvarium med elektriske ål og et terrarium med slanger og så havde han sin bogreol hvor der både var bøger og dvd film. Han havde et anlæg med cd´er til også. Han havde også en sofa til to personer bare så man havde et sted og sidde når og hvis han havde gæster. Det skete ikke særlig tit. Han havde også et mini køleskab mest så han kunne have noget koldt og drikke og små snacks til at spise hvis han blev sulten før han gik i seng. Han gik stille hen og trak gardinerne for og tændte lidt lys så de ikke havde det så mørkt. "Det er ikke luksus, men jeg finder det selv hyggeligt." han smilede og gik hen for at give både ål og slanger deres mad. Så vendte han sig om mod ham igen. "bare sæt dig. Lad som om du er hjemme." Selv gik han hen og til sit lille køleskab. "Cola? Vin? Vand? Han så om på ham.
|
|
|
Post by Gabriel Elias Williams on Nov 24, 2011 15:53:47 GMT
Ja det havde været en vidunderlig dag, og den var endnu ikke over. Selv håbede Gabriel at de kunne gøre det igen en dag for det havde været hyggeligt. Døren blev holdt for ham og han trådte ind hvor han lod blikket glide rundt. Der var ret hyggeligt, og det var langt større end elevernes værelse. Boede han her, ville han hurtigt vende sig til størrelsen. Ikke engang derhjemme havde han haft så stort et værelse. Alex havde en god smag for indretning og Gabriel nød at se hans egen lille verden som han vidste at Alex ikke viste til særlig mange, for ikke at sige ingen. Dennes ord fik Gabriel til at smile ”Det er meget bedre end elevernes værelser… og meget større” svarede han og lod blikket følge Alex idet han trak gardinerne for og fik tændt lys. Da han gik hen til sin ål og derefter slanger fulgte Gabriel interesseret efter dog standsede på afstand og tjekkede hans slanger ud. Fedt! Han havde ikke vidst at Alex havde slanger, eller ål for den sags skyld. Da han blev tilbudt at sidde ned og føle sig hjemme luntede han roligt hen til sofaen og gled ned at sidde på den hvor han kort trak sin mobil og tjekkede klokken. Han opdagede mistede opkald og enkelte beskeder fra hans bror og nogle venner. Han skrev kort tilbage til sin bror at han havde travlt mest for at han ikke skulle have ham til at slå alarm og melde ham savnet inden han stak mobilen af vejen. Da han blev spurgt om hvad han ville drikke smilede han skævt, de havde fået vin med maden, og vand var for kedeligt ”Cola tak” svarede han.
|
|
|
Post by Alex Raphael Angelus on Nov 24, 2011 17:09:01 GMT
"Der skal jo være lidt fordele ved at være lærer." grinede han lidt med en mild latter som han vidst ikke havde ladet nogen høre på skolen. Havde han overhovedet grinet mens han havde været her? Han kunne ikke huske det var sket. Han tog to colaer ud og gik hen til Gabriel i sofaen. Han satte sig ned og satte de to colaer på det sofa bord han havde. Man kunne se fjernsyn både fra sengen af og fra sofaen. Han strakte sig lidt og lænede sig tilbage. "men jeg håber da du ikke er bange for slanger. Og hvis du er så rolig. De kommer ikke ud af deres lille hjem der." Han havde flere ål, men de var på kontoret så de fleste elever vidste jo han havde i alle fald de ål. Men slangerne var ukendt for alle. Men nu vidste Gabriel det jo så, men det havde Alex ikke spor imod. Han havde tøvet lidt med, at invitere ham med herhjem. Ikke kun fordi han var bange for det gik for hurtigt frem, men fordi mange af hans hemmeligheder jo var her, men han ville gerne dele noget mere med Gabriel. Han havde jo sagt før da de var uvenner, at Alex aldrig snakkede om sig selv og ikke var let at finde ud af noget om. Han så på Gabriel. "Men nu kan du jo så se lidt om hvordan jeg er. Hvad jeg kan lide og sådan. Jeg holder ikke så meget orden her som på mit kontor." Han kløede sig lidt i nakken med et smil.
|
|
|
Post by Gabriel Elias Williams on Nov 24, 2011 17:18:53 GMT
Gabriel hævede blikket mod Alex ved lyden af hans latter, den havde han vidst ikke hørt før, og noget sagde ham at andre heller ikke havde så jo.. han var vidst ret heldig. Han smilede dog et stort smil, Alex´s latter var ret sød… hvorfor lo han dog ikke mere? Gabriel kommenteret det dog ikke, mest af frygt af for at denne ikke skulle le igen, om det så ville ske vidste han ikke men han håbede da på det. Han fulgte ham med blikket idet han kom hen mod sofaen og satte sig. Da han nævnte slangerne og sagde at han ikke håbede at Gabriel var bange slanger smilede denne et af sine drillende smil ”Jeg er da ikke bange når du er her” svarede han flabede. Selvom han tit forsøgte ikke at være flabede i nærheden af Alex kunne han ikke lade være, sådan var han ganske enkelt bare. at Alex havde tøvede med at invitere ham hjem ville næppe være et chok, men Gabriel havde taget imod tilbuddet fordi han ikke ønskede at vise at han var for nervøs og fordi han efterhånden syntes at have holdt Alex hen for længe. Det her var nok stadig nyt, og Alex var nok den første og eneste der kendte til Gabriels seksualitet men Gabriel kunne ikke blive ved med at tøve og holde Alex hen hvilket han havde vidst fra starten af. Desuden havde Alex været ret venlig, rolig og tålmodig.
|
|
|
Post by Alex Raphael Angelus on Nov 24, 2011 18:00:04 GMT
Han smilede og rystede bare lidt på hovedet af Gabriel. Så længe han kun var flabet på en drillende måde kunne han tage det. Så snart næsvisningerne ville komme så ville han nok sætte foden lidt mere ned i gulvet. Men det var nu hyggeligt, at de kunne være mere åbne overfor hinanden. Han så på ham ganske stille og smilede lidt for sig selv. "Det er godt så. Men der er heller ikke noget og være bange for. Ej heller hvis jeg gik." Han blinkede lidt drillende til ham med et lille grin og tog sin cola og åbnede den. Tog en tår og han drak ikke så tit cola når han var alene. Det var bedst til hvis man lige skulle have et lille sukkerrus. Ellers var det vand til daglig. Han strakte stille hånden hen og nussede hans hår ganske stille. "Jeg har haft en skøn dag. Tak." hviskede han stille med et smil.
|
|
|
Post by Gabriel Elias Williams on Nov 24, 2011 18:09:20 GMT
Gabriel kunne ikke holde en latter tilbage da han så Alex ryste på hovedet. Sådan var Gabriel, blev det for meget kunne Alex altid sige til så skulle han nok forsøge at styrer sig men end ikke der kunne han love noget. han var dog glad for at de kunne være mere åbne overfor hinanden, på den måde havde de en god chance for at hinanden bedre at kende og forstå hinanden bedre. ”Jeg må indrømme at jeg ikke havde forventede at du havde slanger, men det er nu ikke første gang du overrasker mig” svarede han, Gabriel havde været overraskede over Alex to gange før det, første gang han havde set hans tungepiercing og så da han så hans tatoveringer. Hans drillende blinken og lille latter fik Gabriel til at smile og rykke tættere på ham hvor han selv greb sin cola og åbnede den, tog en slurk og så på Alex da han blev nusset på håret hvor han blot smilede, da denne nævnte at han havde haft en skøn dag voksede smilet over Gabriels læber ”Det var da så lidt.. jeg havde det også skønt” svarede han blidt og lod hovedet svagt hvile over Alex´ skulder.
|
|
|
Post by Alex Raphael Angelus on Nov 24, 2011 19:10:49 GMT
"Det var godt..så tør jeg jo godt inviterer dig ud igen." smilede han og strøg hans hår lidt væk fra hans ansigt. For ja de havde jo været på en officielt date nu. Selvom ingen på skolen kendte til den lille fakta. Men de havde ikke lagt skjul på de var på date inde i byen. Og det var han glad for. Det var skønt de omsider ikke behøvede at tænke på ingen måtte se dem være tætte. "Gabriel..jeg har tænkt på noget. Det er nok for tidligt. Men kunne du i fremtiden måske se dette som mere end.. Ja end flirt og dates?" Han havde set lidt væk. Han kunne ikke få sig selv til at stille et grænseoverskridende spørgsmål som dette imens han så på ham. Han var et sted bange for, at svaret måske ville kunne ses for tydeligt i hans ansigt. Hvis nu han blev dybt skuffet og så ville ende med at det hele blev ødelagt igen ligesom sidst. Han måtte dog spørge og vide besked. Mere end nu. "Du behøver ikke svare hvis du ikke kan eller vil. Jeg er bare nysgerrig." Han sukkede lidt og tog en tår cola mere før han stille ventede på at høre om han sagde ja, nej, måske, ved ikke eller vil ikke svare.
|
|
|
Post by Gabriel Elias Williams on Nov 24, 2011 19:20:11 GMT
Han smilede og styrrede sig for ikke at komme med endnu en flabede kommentar hvilket faktisk lykkedes noget han var stolt af. ”Det er da min tur til at inviterer dig ud næste gang… det var jo dig der inviteret mig denne gang” svarede han og så op på ham med et muntert smil. de havde været på deres første officielle date, og måske havde der været nogen fra skolen der havde set dem men det gad Gabriel ikke tænke på, og konsekvenserne med men han håbede bare at der ikke ville ske noget ved det. Efter noget tid brød Alex stilheden og mens han snakkede drak Gabriel mere af sin cola, han lyttede dog opmærksomt og vendte blikket mod Alex ved hans ord for at opdage at han ikke så på ham. hans ord fik Gabriel til at indse endnu mere at det ikke blot var en flirt eller tomme dates. Han anede virkelig ikke om han var klar til at binde sig, det havde han ikke gjort før ganske enkelt fordi han havde den personlighed han havde, han var for flabet, for flirtende og for løs på tråden så et forhold betød at falde til ro hvilket nok ville sætte spørgsmål i gang. Gabriel opdagede at han havde været stille i et godt stykke tid og Alex fortsatte hun hvor Gabriel bed sig i underlæben. ”Jeg.. eh… jeg ser ikke på det som blot en flirt eller nogle dates… men… Alex… det er ikke for at understrege alder eller personlighed… du ved jo hvordan jeg er… ” han tav… anede virkelig ikke hvad han skulle sige for han så ikke på det som kun en date og flirt men binde sig?
|
|
|
Post by Alex Raphael Angelus on Nov 24, 2011 19:25:11 GMT
Alex så roligt på ham. Nikkede blot. "Jeg forstår. Det var også bare et spørgsmål.." Han smilede svagt og kyssede ham let på håret og nussede ham i nakken. "Jeg ville bare vide besked." Han var da lidt trist over det. For ja det var ikke det svar han havde håbet på, men han så nu også helst at han fik et ærligt svar. Og det havde han fået. Og han havde ikke ligefrem forventet Gabriel ville skrige op i glæde over dette...ja spørgsmål. Men hvis man ikke spurgte så fik man jo ikke rigtigt noget svar. "hvor længe regner du med du bliver? Der er jo ikke timer imorgen, men stadig." Han sad stille og så på ham og nussede ham fortsat i nakken. Han forsøgte at lade være med, at lade sin tristhed ødelægge stemningen og det hele ligesom sidst. Han var blevet en smule klogere og vidste det ikke var skænderi han ønskede sig. Langt fra.
|
|
|
Post by Gabriel Elias Williams on Nov 24, 2011 19:33:17 GMT
Gabriel bed sig svagt i underlæben, han bemærkede at Alex forsøgte at skjule sit nedtrykte humør men Gabriel havde blot været ærlig. Han ville ikke lyve for ham, det kom de ingen steder med. han ville forsøge at ændre sig… men om det ville lykkedes anede han ikke. På den anden side sagde hans stolthed og lidt mere rå personlighed at han slet ikke skulle ændre sig, hvis Alex ønskede ham måtte han leve med hans personlighed, han skulle ikke ændre sig for nogen. Det var ikke just de rigtige tanker og derfor skubbede han dem hurtigt bort. Det næste spørgsmål fik et skuldertræk som respons ”Jeg ved det ikke… når du vil have jeg går?” svarede han spørgende. Hvis Alex ønskede han gik, gjorde han det… ellers… anede han ikke.
|
|
|
Post by Alex Raphael Angelus on Nov 24, 2011 19:38:23 GMT
Alex så på ham. han kunne ikke helt lade være og smile lidt. Et skævt lille et af slagsen. "Tja..Når jeg skal i seng er nok mest oplagt. Nu hvor jeg igen sover om natten istedet for eftermiddagen. Men om du vil gå før det bestemmer du selv. Jeg er ikke så træt så der går nok en time eller to før jeg vil i seng." Han kunne ikke mærke trætheden endnu, men den kunne komme som med et slag fra en hammer og næsten slå ham helt ud på stedet. Det vidste han. Men han satsede på der mindst gik en time. Men man kunne jo aldrig vide og ellers måtte han enten forsøge at holde sig vågen, eller blot sige til Gabriel de nok måtte kalde det for enden på deres date. Han måtte se det an når og hvis det skete. Men colaen kunne måske være med til, at give ham lidt frisk pust så han ikke blev træt så hurtigt. "Er der noget du vil snakke om? nu fik jeg jo stilt lidt spørgsmål så det er kun fair hvis du også får lov hvis der er noget du gerne vil have at vide." smilede han roligt og så på ham. Han var klar til at dele næsten alt med ham lige nu kunne han mærke. Selv efter det..ja afslag vel; som han lige havde fået kort forinden.
|
|
|
Post by Gabriel Elias Williams on Nov 24, 2011 19:49:01 GMT
Gabriel nikkede ved hans svar og kastede et blik hen over uret i nærheden. For ham var det endnu for tidligt at gå i seng og der ville nok gå nogle timer inden det skete så han måtte finde ud af hvad han ville lave. Han tog nogle slurke af sin cola og var ellers tav hvor han af og til kastede et blik mod Alex, han lod sine fingre i den raske behandskede hånd flette sig med Alex´s. Ved dennes spørgsmål om han havde nåede han ville vide havde Gabriel lyst til at slynge alle mulige spørgsmål ud men vidste at det ville være barnligt derfor overvejede han hvilke spørgsmål han ville stille først ”Ehm… har du været sammen med andre…? Du ved… fyrer før?” han ville bare vide hvor erfaren Alex selv var på det her punkt.
|
|
|
Post by Alex Raphael Angelus on Nov 25, 2011 17:39:18 GMT
Alex smilede lidt. Han endte dog med at ryste på hovedet. "Ej heller en kvinde. Jeg har ikke haft let ved og binde mig da jeg ikke kunne åbne mig op til at lukke nogen ind i mit liv. Jeg kunne skaffe venskaber og det var alt. Det mere private der skulle til før man kunne være med en. Det har jeg aldrig fundet nogen jeg følte mig tryg ved. Før nu." Han var ærlig, da han mente Gabriel fortjente at kende sandheden nu han spurgte og han havde fået lovet et svar. Han så på ham. "Skræmmer det dig? At en 27 årig ikke har kunne åbne sig op og finde en at være sammen med?" Han kunne ikke selv se det skulle være sært eller skræmmende. Men nogen havde jo andre synspunkter som var stik modsat. Han håbede dog bare ikke, at Gabriel var en af dem. Og han kunne se på knægten han havde mange flere spørgsmål. Selvom det var over hans grænser de gik nu så var han faktisk spændt og nysgerrig efter hvad spørgsmålene var.
|
|
|
Post by Gabriel Elias Williams on Nov 25, 2011 17:45:49 GMT
Hans svar kom ret meget bag på Gabriel, han synes selv at Alex klarede det ret fint med både at inviter ham ud, og give ham tid og afstand uden at være for meget, han virkede til at have styr på det hele om end han aldrig selv havde været i forhold, med hverken en mand eller kvinde. Det gik op for Gabriel at han faktisk derved var mere erfaren end Alex, han havde jo selv haft gang med nogle ting med piger, så han vidste da lidt noget i den retning. Udover at det undrede ham smigrede det ham også, for Alex havde lige sagt at Gabriel var anderledes og den første han havde turde åbne sig overfor hvilket Gabriel værdsatte meget mere end havde han troede han ville. Alex spørgsmål fik ham til at smile skævt ”Næ.. det skræmmer mig ikke… jeg er bare forundret over at du så åbner dig overfor lige netop mig… du kunne have fundet en mere… stille person… selvom jeg nu er glad for det blev mig” tilføjede han for at det ikke skulle blive misforstået eller tolkede som om han ikke kunne lide at være den Alex havde valgt.
|
|