Running..

[Theodore de Chavalier]

From the dawn of time to the end of days
I will have to run, away

Tagged Hyde ✖ Note n/a

Hvordan skulle nogen dog kunne afsky en blind person? Indrømmet, nogen ville måske undgå dem, fordi de ikke var klar over, hvordan de skulle reagere, men der var da ingen, der ligefrem afskyede dem. Det var jo ikke, fordi de på nogen måde var klistrede, klamme eller lugtende, hvilket vel var de tre hovedårsager til, at nogen folk undgik andre mennesker.

Theo sukkede og nikkede blot som svar til Hyde. Først lidt for sent kom han i tanke om, at den anden jo ikke kunne se ham, så han skyndte sig at mumle et: ”Okay.”
Lidt lamt, måske, men det var da bedre end at den anden sad og blev sur over, at han ikke fik et svar.

Han vendte blikket ud mod hallen. Ind af de høje vinduer skinnede det tidlige morgenlys, og det kastede oplyste firkanter ned på gulvet. Mens han sad og betragtede sollysets mønstre på gulvet, lod han tankerne vandre.
I sin tid på skolen havde han kun mødt en eneste, der havde evner, der mindede den mindste smule om hans. Fyren havde været i stand til at styre sine evner meget bedre end Theos. Udover at kunne læse tanker, havde han også kunne sende tanker. Det var ikke noget, Theo nogensinde havde forsøgt sig med, men pludselig ramte en idé ham. Hvis han kunne tanker… Kunne han så ikke også sende billeder af de ting, han så?
Han vendte sig om mod Hyde med et sæt og kiggede på ham med et undersøgende blik, hvilket den anden selvfølgelig ikke kunne se.
”Hyde… Må jeg lige prøve noget…?”
Selvom han forsøgte at beherske sig, var det svært at ligge skjul på, hvor ivrig han lød.

[Hyde Yung]

the eyes around me are so cold ,

[/i][/color][/size][/font]
w i t h e v e r y c h a n c e t h e y s t e a l m y s o u l. s o w a l k w i t h m e,
talk with me, hold my hand i'm stumbling. the consequence buries me alive.[/color][/font]

Om man kunne bruge ordet afsky direkte var muligvis en fejltagelse, men nogle havde simpelthen ikke forståelse for de blinde, så de havde det meget svært ved at nærme sig blinde, fordi de jo netop var anderledes og rent faktisk også opfattede ting anderledes end så mange andre. De værdsætte jo nok også andre ting end dem, der rent faktisk kunne se det rundt omkring sig. Men det var selvfølgelig aldrig til at sige, hvordan en anden ville reagere på blindhed. Det ville jo nok være meget svært at kunne forestille sig, at miste synet..

For Hyde var det ganske normalt, at være udelukket fra synets verden, men det var noget han havde levet længe med, og efterhånden havde han faktisk glemt hvordan det var at se. Om han savnede det, var ikke rigtig til at sige, men til et vist punkt ønskede alle blinde vel at få et glimt af den verden de levede i?
Efter at han var kommet til skolen var han ikke stødt ind i ret mange, og det var måske ganske godt, hvis de fleste ville miste deres stemme, når de først fandt ud af, at han faktisk var blind. Han ville næppe kunne undgå at folk fik det at vide.

Hyde flyttede en anelse med højre fod, da den fortsat sov, noget der sagtens kunne irritere ham, da det føltes en smule underligt, men også ubehageligt samtidig. Han faldt langsomt ind i sin egen verden, men fik et mindre chok, da Theo lige pludselig bevægede sig og lød meget ivrig. Til at starte med opfattede han ikke ordene, før at han rent faktisk havde tænkt sig en smule om.
"Hvad har du tænkt dig, Theo?"
Sagde han en smule undrende og vendte sig mod ham, selvom han ikke rigtig vidste om han skulle være tryg eller nervøs lige nu. Det var svært at læse hans stemme, udover at han faktisk var ganske ivrig efter at prøve noget.

can you fix what's made to be broken ?[/i][/color][/size][/font]
i c a n ' t f i x w h a t ' s m a d e t o b e. m y h e a r t i s t a t t o o e d o n m y s l e e v e
i'm not hiding, no. it only hurts to breathe. my heart is tattooed on my sleeve.
tag: Theodore de Chavalier words: x outfit: - Notes: -[/color][/font]
[/center]

this template was made by ALICE! of Caution 2.0.
the lyrics are "on my sleeve" by creed. do not remove credit.
do not steal, modify, edit, or use without creator's consent.

[Theodore de Chavalier]

From the dawn of time to the end of days
I will have to run, away

Tagged Hyde ✖ Note n/a

Theo forstod godt, hvis synet af verden kunne virke overvældende for en, der havde været blind i fjorten år. Alle farverne, formerne og de mange nye synsindtryk kunne godt være svære at håndtere på en og samme gang. Det ville jo næsten svare til, hvis en eller anden proppede Theo ned i en papkasse og han først så lyset igen, når han var nået frem til Mars. Se, det ville være overvældende… Især fordi han højst sandsynligt ville nå at dø på rejsen derhen.
Hele idéen med, at det nok ville være lidt for meget for Hyde pludselig at se dagens lys, var også grunden til, at han spurgte først… desuden var der jo en meget lille chance for, at det rent faktisk ville fungere…

Han forsøgte at skubbe de negative tanker ud af hovedet igen. Nej. Selvfølgelig ville det fungere – håbede han da. Men først og fremmest krævede det, at Hyde gav sin samtykke.
”Altså… Jeg har evner indenfor telepati,” begyndte han, ”så jeg tænkte, at hvis jeg kan sende tanker, kan jeg vel også sende billeder af de ting, jeg ser.”
Han bed sig i læben, idet han kiggede hen på Hyde. Heldigvis kunn den anden ikke se ham. Det var en af de bedste ting ved blinde mennesker; de kunne ikke se en, så ulig alle andre mennesker, dømte de dén på de indre kvaliteter og ikke de ydre.

[Hyde Yung]

the eyes around me are so cold ,

[/i][/color][/size][/font]
w i t h e v e r y c h a n c e t h e y s t e a l m y s o u l. s o w a l k w i t h m e,
talk with me, hold my hand i'm stumbling. the consequence buries me alive.[/color][/font]

Mon synet på verdenen ville være helt anderledes, hvis en blind lige pludselig fik muligheden for at se igen? Det var nu ikke noget som Hyde selv havde overvejet, men det skulle være at han skulle lade sine tanker flyde en gang imellem, så der rent faktisk var mulighed for at danne sig en form for håb inde i ham. Selvfølgelig havde han for længst opgivet at få muligheden for at se folk rundt omkring sig, men det var lidt, som om at dette møde muligvis ville kunne ændre det. Men om det ville lykkedes kunne ingen jo sige. Hyde selv vidste godt, at der muligvis ville gå noget tid før at han selv ville kunne udvikle sine evner, men hvem skulle kunne sige om det ikke kunne være anderledes for Theo? Lige nu kunne Hyde faktisk bare håbe på at han ville kunne få et mindre glimt?

Ordene gav en smule genlyd i hans hovede og det satte helt klart en del tanker igang hos ham. Om det ville være forkert at tro på et mirakel, kunne man aldrig vide, men det kunne sikkert godt få katastrofale følger hvis det endte med at gå fuldstændig galt. Men hvordan skulle det kunne blive værre? Hyde var jo allerede blind?
"Så du siger, at der muligvis er en lille chance for at jeg kan få lov til at se en lille ting igen?"
sagde han en smule eftertænksom, selvom der egentlig ikke burde være nogen tvivl omkring hans beslutning, da næsten alle blinde ønskede at se igen. Men hvad hvis han endte med at blive afhængige af billederne og ikke ville kunne leve uden dem? Ville han så ende med at blive afhængig af Theo?
"Det kan sikkert ikke skade at give det et forsøg"
sagde han med et let smil på læben og lagde det ene ben op på bænken, så han på den måde kunne vende sin krop mod Theo, uden at han ville få de helt store problemer med at sidde dårligt. Lige nu var han også ligeglad med om hans fod sov eller ej. Der var andre ting, som prægede hans tanker.

can you fix what's made to be broken ?[/i][/color][/size][/font]
i c a n ' t f i x w h a t ' s m a d e t o b e. m y h e a r t i s t a t t o o e d o n m y s l e e v e
i'm not hiding, no. it only hurts to breathe. my heart is tattooed on my sleeve.
tag: Theodore de Chavalier words: x outfit: - Notes: -[/color][/font]
[/center]

this template was made by ALICE! of Caution 2.0.
the lyrics are "on my sleeve" by creed. do not remove credit.
do not steal, modify, edit, or use without creator's consent.

[Theodore de Chavalier]

From the dawn of time to the end of days
I will have to run, away

Tagged Hyde ✖ Note n/a

Han sagde ja.
Theo kunne ikke lade være med at smile. For første gang, siden han havde mødt Hyde, følte han, at han rent faktisk havde gjort noget rigtigt. Den anden smilede og havde endda vendt sin front imod ham.
Det eneste han frygtede var, at det ikke ville fungere. Han tvivlede på, at forsøget ville have nogen katastrofale følger, for hvad kunne der ske? Enten ville Hyde få et lille glimt af verden omkring ham, eller også ville der slet ikke ske noget. Det kunne godt være, at Theo så ville have skuffet ham, men det var da en følge, der var til at leve med. Det var trods alt ikke værre, end hvis Hyde også blev døv eller mistede sin balanceevne eller noget andet i den dur…

”Mener du det?” spurgte han. ”Jamen, så…”
Han rakte sin hånd frem og lod forsigtigt sine fingerspidser strejfe Hydes ene hånd, for at han ikke skule blive alt for forskrækket over den pludselige berøring, før han endelig lagde tre af sine fingre stille på hans håndflade. Det var nemmere at overføre tanker når man var i tæt kontakt sit ”offer”, havde han lært, selvom han ikke var meget for det, hvilket også var grunden til, at han kun rørte Hyde med tre af sine fingre.
Derefter vendte han sit blik ud mod hallen. Han regnede ikke med, at Hyde ville finde det særlig fascinerende at se sig selv. Desuden ville det nok virke lidt underlig hvis han så sig selv fra Theos synsvinkel af – det ville jo nærmest være som at stå og kigge i et spejl.
Theo fandt et sted af hallen, den høje basketballkurv, som han valgte at fokusere på. Derefter koncentrerede han sig dybt om at få overført billedet til Hydes hoved. Det krævede en del af ham, og han måtte kæmpe imod trangen til at lukke sine øjne, hvilket ellers ville have gjort hele processen en del nemmere, men for at se, krævede det, at man havde begge øjne åbne.
Han bed sig let i læben, en vane, han havde fået sig. Nu var der kun tilbage at håbe på, at Hyde kunne se det samme som ham…

[Hyde Yung]

the eyes around me are so cold ,

[/i][/color][/size][/font]
w i t h e v e r y c h a n c e t h e y s t e a l m y s o u l. s o w a l k w i t h m e,
talk with me, hold my hand i'm stumbling. the consequence buries me alive.[/color][/font]

Selvfølgelig var Hyde spændt på om det overhovedet kunne lade sig gøre. Men samtidig var han også nervøs for, hvad han ville reagere på det, da han ikke rigtig vidste, hvad han skulle få lov til at se.. Hvis det lykkedes. En mindre form for spænding spredte sig i hans krop bare ved tanken om at skulle få lov til at se et glimt af den verden, som han nu befandt sig i. Sidst han havde set noget var, da han var 3 og det var efterhånden meget svært at huske, hvordan det havde været.
Hyde smilte en anelse overbevisende til Theo, da han ikke ønskede at han skulle være i tvivl om hans svar, selvom svaret ikke ligefrem havde været et direkte ja, så burde det have været nok til at give Theo lov til at gøre et forsøg med sine evner. Hyde vidste jo ikke hvordan hans evner fungerede i det hele taget og om det ville svække ham alt for meget, eller bare om hvor længe det ville vare.
"Jeg krydser fingre.."
sagde han en anelse lavt, men også en smule begejstret, dog havde han nær trukket hånden til sig, da han lige pludselig blev rørt på hånden. Det kom en anelse bag på ham, men der gik heller ikke lang tid før, at Hyde faktisk slappede af så godt som overhovedet muligt, da det muligvis også kunne have en betydning. Han fornemmede en form for energi strømme igennem Theo's hånd og ind i hans krop. Det var en anelse skræmmende og han vidste ikke rigtig, hvordan han skulle håndtere det. Men valgte at give efter for det. Hvilket åbenbart var et meget godt valg?

Til at starte med stirrede han bare ud i ingenting, som han plejede. Det gik egentlig ikke rigtig op for ham, at der faktisk godt noget tid før at han fik en mindre fornemmelse af noget lyst.. Det var svært at sætte ord på, hvad det i det hele taget var eller om det bare var noget han forestillede sig? Men til sidst endte han ud med at fornemme en form for hvid tavle i det fjerne, men det var rent faktisk svært for ham at se, hvad det skulle forestille indtil at han lagde mærke til en sort ramme på den hvide tavle. Var det en basketkurv eller kurven kunne han ikke se. Lige nu kunne han faktisk ikke se andet end det hvide og sorte. Dog trak han langsomt hånde til sig. Da synet var en anelse forbavsende og han vidste faktisk ikke hvordan han skulle reagere.
"Kigger du på en basketkurv eller tavlen over?"
spurgte han en smule forsigtig, da han ikke vidste om han gættede rigtig eller helt forkert. Dog havde han en underlig følelse i hovedet og tog sig til hovedet med den anden hånd.

can you fix what's made to be broken ?[/i][/color][/size][/font]
i c a n ' t f i x w h a t ' s m a d e t o b e. m y h e a r t i s t a t t o o e d o n m y s l e e v e
i'm not hiding, no. it only hurts to breathe. my heart is tattooed on my sleeve.
tag: Theodore de Chavalier words: x outfit: - Notes: -[/color][/font]
[/center]

this template was made by ALICE! of Caution 2.0.
the lyrics are "on my sleeve" by creed. do not remove credit.
do not steal, modify, edit, or use without creator's consent.

[Theodore de Chavalier]

From the dawn of time to the end of days
I will have to run, away

Tagged Hyde ✖ Note n/a

Theo kunne ikke vurdere, om Hyde kunne se noget eller ej, så da den anden ikke sagde noget, trak han sin hånd til sig igen. Stilheden sænkede sig igen over dem, og som altid kunne Theo ikke lade være med at føle, at situationen blev ekstremt akavet – ikke mindst under disse særlige omstændigheder. Han havde allerede gættet, at Hyde ikke var den snaksalige type, men han kunne da i det mindste bare sige et eller andet… Men måske var han bare for overvældet til at sige noget, selvom Theo sukkede.

Den spinkle dreng trak sine ben til sig og lagde armene omkring dem. Det var svært at holde balancen på den lille bænk, men det lykkedes lige. Han fik sat sig til rette, men var nær ved at falde ned, da Hyde pludselig sagde noget - endelig.

”Det… det var basketballkurven,” svarede Theo lettere forbavset. ”Hvordan kunne du vide, hvordan den ser ud…?”
Selvfølgelig kunne det godt være, at Hyde havde spillet meget basket som 3årig, men Theo tvivlede. Der var jo også den mulighed, at han havde følt, hvordan sådan en kurv så ud, men den teori holdt heller ikke rigtigt, eftersom basketballkurve altid hang flere meter oppe i luften.

[Hyde Yung]

the eyes around me are so cold ,

[/i][/color][/size][/font]
w i t h e v e r y c h a n c e t h e y s t e a l m y s o u l. s o w a l k w i t h m e,
talk with me, hold my hand i'm stumbling. the consequence buries me alive.[/color][/font]

Det gik muligvis hurtigt op for Hyde, at Theo havde forventet en reaktion noget hurtigere, end den han kom med. Men det var jo også lige en situation, han skulle sluge først, så han var vel på en måde undskyldt? Han vidste dog ikke helt hvordan han skulle forklare situationen ordentligt for ha, det kunne også være derfor at han valgte at tie i noget tid, da han ikke vidste hvordan det skulle håndteres lige med det samme.

Han fornemmede at dette kunne gå hen og blive meget akavet, men det var nok også derfor at han havde forsøgt at beskrive, hvad han så, selvom billedet virkede meget mørkt og uklart, så det var ikke engang sikkert, at farverne var de rette. Han samlede sine hænder foran sig og lod sit blik vende i retning af ham med et mildt og lettet smil på læberne.
"Så det virkede?"
spurgte han en anelse overrasket, da det godt kunne være noget han bare havde forestillet sig? Men hvorfor skulle han forestille sig en basketkurv? Når der helt klart var andre ting i verdenen, som han hellere ville have et glimt af. Han sukkede en smule af Theo sidste spørgsmål, imens at han overvejede sit svar.
"Svært at forklare.. Jeg fornnemer bare at vi befinder os i en gymnastik sal eller noget.. For lyden er helt anderledes herinde, som i almindelige rum.. Og så regnede jeg da bare med at der ville være en basketkurv til stede? Så måske lidt af et gæt?"
svarede han en smule nervøs, da han ikke vidste om det var den rette måde at forklare det på, selvom det næsten var hans eneste udvej.

can you fix what's made to be broken ?[/i][/color][/size][/font]
i c a n ' t f i x w h a t ' s m a d e t o b e. m y h e a r t i s t a t t o o e d o n m y s l e e v e
i'm not hiding, no. it only hurts to breathe. my heart is tattooed on my sleeve.
tag: Theodore de Chavalier words: x outfit: - Notes: -[/color][/font]
[/center]

this template was made by ALICE! of Caution 2.0.
the lyrics are "on my sleeve" by creed. do not remove credit.
do not steal, modify, edit, or use without creator's consent.

[Theodore de Chavalier]

From the dawn of time to the end of days
I will have to run, away

Tagged Hyde ✖ Note n/a

Theo hævede et øjenbryn over Hydes spørgsmål. Så det virkede?
”Det ved jeg ikke… Det må du jo fortælle mig.”
Han kløede sig i nakken og smilede skævt. Det var jo ikke op til ham at finde ud af, om det virkede eller ej, for han kunne jo ikke se, hvad der foregik inde i Hydes hoved, om der havde dannet sig et billede der eller ej. Det var noget, Hyde måtte fortælle ham, og eftersom han havde nævnt noget om en basketballkurv, måtte Theo gå ud fra, at det virkede.

Han nikkede langsomt af den andens forklaring. Det kunne jo lige så godt have været et håndbold- eller hockeymål, han havde set, så det var virkelig et godt gæt.
”Du gættede i hver fald rigtigt,” sagde Theo og smilede.
Han havde lagt mærke til, at Hyde også havde smilet et par gange. Det mest triste ved at være blind, måtte da være, at man ikke kunne se, om andre mennesker gengældte ens smil eller ej. Man kunne kun høre deres glæde i deres stemmer, og så alligevel ikke, for der var en del mennesker, der havde meget monotome stemmer, som ikke var i stand til at udtrykke følelser særlig godt.

[Hyde Yung]

the eyes around me are so cold ,

[/i][/color][/size][/font]
w i t h e v e r y c h a n c e t h e y s t e a l m y s o u l. s o w a l k w i t h m e,
talk with me, hold my hand i'm stumbling. the consequence buries me alive.[/color][/font]

Theo havde vel på en måde ret, det var selvfølgelig ikke noget han kunne svare på. Men man kunne vel godt sige at Hyde på en måde søgte hans bekræftelse, da han ikke selv var sikker på, om det nu var rigtigt. Han så en smule eftertænksom ud, da han overvejede sit endelig svar, men han var absolut sikker på at det havde virket.
"Det kan kun være noget jeg har set.. For jeg ville aldrig drømme om en basketkurv"
sagde han med et mindre grin på læben, dog lod han det roligt forsvinde ind i ingenting, imens at han for sjov lagde hovedet på skrå, bare for at se, om Theo ville reagere på samme måde som sidst.

"Det må jo næsten have været rent held"
sagde han med et let smil på læberne og trak en anelse på skulderne, dog lod han blikket glide rundt i hallen. Han kunne sikkert godt komme til at savne synet af noget virkeligt, men han skulle næppe forvente at han ville komme til at se igen, da det højst sandsynligt var noget der var forbundet med hans evner og dem ville han ikke af med. Hans lod sine hænder glide ned i sine lommer igen og lod blikket glide ned, da han ikke rigtig vidste, hvordan han skulle takke Theo.

can you fix what's made to be broken ?[/i][/color][/size][/font]
i c a n ' t f i x w h a t ' s m a d e t o b e. m y h e a r t i s t a t t o o e d o n m y s l e e v e
i'm not hiding, no. it only hurts to breathe. my heart is tattooed on my sleeve.
tag: Theodore de Chavalier words: x outfit: - Notes: -[/color][/font]
[/center]

this template was made by ALICE! of Caution 2.0.
the lyrics are "on my sleeve" by creed. do not remove credit.
do not steal, modify, edit, or use without creator's consent.

[Theodore de Chavalier]

From the dawn of time to the end of days
I will have to run, away

Tagged Hyde ✖ Note n/a

Theo tog ikke del i den andens latter, men han smilede da et smil, der var tæt på at være et grin.
”Er du sikker? Man kan jo aldrig vide… Folk drømmer om de underligste ting, så en basketballkurv er da ikke helt utænkelig,” svarede han. Selv drømte han ikke så meget, og når han endelig gjorde, kunne han som regel ikke huske sine drømme den næste morgen. Til gengæld havde han mareridt næsten hver eneste nat, og de forfulgte ham, både i søvnen og i den virkelige verden. Dystre minder og fantasifostre fra barndommen dukkede op, når han mindst ventede det, men han forsøgte så vidt muligt at skubbe dem bort. Det var øjeblikke som dem, der fik ham til at forbande sine forældre langt væk. Det var deres skyld, det hele. Heldigvis var hans mor og far ude af hans liv nu. Når han var færdig på skolen, behøvede han aldrig at se dem mere.

Han blev hevet ud af sine tanker, da der igen blev talt til ham. Rent held? Tja, det kunne man vel godt kalde det. Når nu Hyde var blind, var han sikkert udstyret med nogle ekstra kvaliteter, og en af dem måtte vel være held.
”Ja, det må det,” svarede Theo venligt. Ikke så meget fordi han fandt det nødvendigt at svare med så ligegyldigt et svar, men hvis han bare nikkede, ville den anden jo ikke kunne se det, så det var mest for Hydes skyld, at han sagde noget.

[Hyde Yung]

the eyes around me are so cold ,

[/i][/color][/size][/font]
w i t h e v e r y c h a n c e t h e y s t e a l m y s o u l. s o w a l k w i t h m e,
talk with me, hold my hand i'm stumbling. the consequence buries me alive.[/color][/font]

Hyde tænkte roligt over hans kommentar, da der sikkert godt kunne være noget om det, nu hvor han faktisk gjorde opmærksom på det. På den ene eller anden side, så måtte man da have en forbindelse til alt rundt om sig? Eller var det bare endnu en tanke?
"Muligvis, Theo.. Men jeg regner nu med at det var noget jeg så.. Egentlig en meget underlig følelse efter så mange år uden syn.."
sagde han med en mere rolig stemme, og rodede lidt rundt i sin lomme, hvorefter han roligt trak en lighter frem og rodede med den i hånden. Han så mere eller mindre afslappet ud, imens at hans blik gled ned mod lighteren. Det var muligvis ikke sikkert at man overhovedet måtte have lightere på skolen, men det var indtil videre den eneste måde hvorpå han kunne benytte sine evner. Dog håbede han på at, han på et tidspunkt ville have mulighed for at benytte sine evner uden at være i nærheden af levende ild.

"Hvordan udvikler du dine evner?"
spurgte han med et nysgerrig smil på læben, det falmede dog roligt, imens at han rodede rundt med lighteren. Han havde ikke i sinde at tænde den, men hvis Theo kunne hjælpe ham, så ville han bestemt ikke sige nej. For sjov valgte han at tænde for lighteren, hvorefter han tydeligt kunne mærke varmen fra den lille flamme, som brændte uden forstyrrelser.

can you fix what's made to be broken ?[/i][/color][/size][/font]
i c a n ' t f i x w h a t ' s m a d e t o b e. m y h e a r t i s t a t t o o e d o n m y s l e e v e
i'm not hiding, no. it only hurts to breathe. my heart is tattooed on my sleeve.
tag: Theodore de Chavalier words: x outfit: - Notes: -[/color][/font]
[/center]

this template was made by ALICE! of Caution 2.0.
the lyrics are "on my sleeve" by creed. do not remove credit.
do not steal, modify, edit, or use without creator's consent.

[Theodore de Chavalier]

From the dawn of time to the end of days
I will have to run, away

Tagged Hyde ✖ Note n/a

Theo smilede, men han kunne ikke helt bedømme ud fra Hydes ord, om han havde brudt sig om at se verden igen. Selvfølgelig var det en underlig følelse, det kunne han sagtens gætte sig til, men var det også en god følelse…?
”Var det så godt eller dårligt…?” spurgte han.
Han gav sig til at pille ved en løs tråd på sin T-shirt, ikke så meget fordi den irriterede ham, men fordi han ikke vidste, hvor han ellers skulle gøre af sine hænder. Han kiggede dog op igen, da den anden spurgte ham om noget.

“Udvikler dem?” gentog han. “Det tror jeg ikke rigtigt, at jeg gør.”
Han bed sig i læben. Godt nok havde han modtaget undervisning i brug af sine evner, og måske havde han endda rykket sig lidt med hensyn til at kontrollere dem, men han kunne ikke selv mærke nogen forskel. Det gik langsomt, syntes han, men måske var det, fordi noget var noget inden i ham, der forhindrede ham i det. Det var denne her stemme, som sagde, at han slet ikke burde øve sig på at bruge sine evner, at det var forkert, og at han hellere burde begynde at opføre sig som et normalt menneske. Han ville være meget bedre stillet uden sien evner – mente hans forældre i hvert fald. Desværre var deres holdning bare smittet af på Theo i løbet af årene…

Hans blik gled hen på Hydes hænder, der fumlede med en lighter. Om det var fordi han forsøgte at tænde den, men ikke kunne finde knappen, eller om det var fordi han blot legede med den, kunne Theo ikke helt bedømme.
”Ikke for noget, men jeg tror ikke, det er en god idé at ryge herinde…” sagde han. Godt nok stod der ikke noget i skolens regler om, at rygning var forbudt, men alle og enhver kunne da regne ud, at en hal ikke var det smarteste sted at ryge. Der ville komme til at lugte langt væk af røg og det ville højst sandsynligt påvirke de næste, der kom for at udøve en eller anden form for sport.

[Hyde Yung]

the eyes around me are so cold ,

[/i][/color][/size][/font]
w i t h e v e r y c h a n c e t h e y s t e a l m y s o u l. s o w a l k w i t h m e,
talk with me, hold my hand i'm stumbling. the consequence buries me alive.[/color][/font]

Grunden til at Theo ikke kunne bedømme Hydes egentlige reaktion på det hele, var nok, at Hyde selv ikke vidste hvordan han skulle tage synet.. Han var egentlig meget glad for at have fået lov til at se et glimt af den verden han levede i. Men var det nok for ham? Som blind havde man vel altid et ønske om at kunne se igen? Men Hyde ønskede ikke at være afhængig af sit syn, så det var egentlig meget befriende, at kunne vælge?
"Jeg vil ikke kalde det dårligt.. Det var nu meget spændende at få et mindre glimt af verdenen.. Men enten eller?"
sagde han en anelse tøvende, da han ikke havde lyst til at skuffe Theo. Det kunne jo godt være at Theo selv havde forventet en meget mere ivrig reaktion, men den type var han ikke. Han kunne dog godt have temperament, men så skulle det først gå helt galt, og der var jo ikke sket det helt store? Det havde jo virket.

Hyde så en anelse eftertænktsom på Theo, da han gentog de sidste ord af hans sætning. Var det noget han lige skulle overveje først? De sidste ord fik et mindre smil frem på hans læber, selvom det ikke havde nogen bestemt betydning hverken for ham eller Theo, så var han da stadig nysgerrig, for han ønskede selv at få en bedre kontrol over sine evner, dog vidste han ikke lige hvordan det skulle håndteres.
"Det kommer bare med tiden?"
sagde han lettere spørgende, selvom det ikke nødvendigvis var et spørgsmål, der behøvede svar, så var det mere for at overveje muligheder fra Hydes side af.

Blikket gled ned mod lighteren, som han havde i hånden, da Theo gav en mindre lyd fra sig. Dog kom en anelse bag på ham, da han hørte ordene eller advarslen. Dog rystede han en smule på hovedet og lod flammen brænde i et stykke tid, før at den forlod lighteren..
"Jeg ryger skam ikke, men dette er indtil videre min eneste forbindelse til mine evner.. Derfor jeg gerne vil videre udvikle dem, så jeg ikke er afhængig. Hvis du forstår?"
sagde han med et roligt blik i øjnene. Dog ændrede flammen meget hurtigt farve og blev nærmest kulsort, dog med nogle få nuancer, som en normal flamme også havde. Den var bare ikke rød, gul og orange mere. Men nærmere over i de mere dystre farver. Flammen gled en smule rundt i hallen, og vendte efterfølgende tilbage til lighteren, hvorefter den gik ud.

can you fix what's made to be broken ?[/i][/color][/size][/font]
i c a n ' t f i x w h a t ' s m a d e t o b e. m y h e a r t i s t a t t o o e d o n m y s l e e v e
i'm not hiding, no. it only hurts to breathe. my heart is tattooed on my sleeve.
tag: Theodore de Chavalier words: x outfit: - Notes: -[/color][/font]
[/center]

this template was made by ALICE! of Caution 2.0.
the lyrics are "on my sleeve" by creed. do not remove credit.
do not steal, modify, edit, or use without creator's consent.

[Theodore de Chavalier]

 YES, I AM GROUNDED, I GOT MY WINGS CLIPPED
BUT SOMEDAY I WILL FLY, I'LL SOAR ,
( SHED THIS SKIN I'VE BEEN TRIPPING IN ! ) - - - - - - - - -

Meget spændende. Det lød ikke ligefrem overbevisende, men det var svar nok for Theo, der nikkede let for sig selv. Han kunne godt fornemme, at Hyde ikke ligefrem var den frembrusende type, så han så ingen grund til at presse et svar ud af ham. Han vidste jo godt selv, hvordan det var at blive tvunget til at sige noget, man ikke havde lyst til. Nej, så hellere holde sin mund; så kunne Hyde selv fortælle, hvis det var det, han havde lyst til.

Hydes andet svar fik ham til at smile lidt. ”Mhmm, der håber jeg da,” svarede han. Et suk gled over hans læber. Han vidste godt, at det der med at få kontrol over sine evner ikke kom af sig selv, men hvis bare han øvede sig lidt – bare et kvarters tid hver dag – burde det da komme med tiden, ikke? I hvert fald ville lysten til rent faktisk at lære at kontrollere evnerne måske komme med tiden… det håbede han i hvert fald, for hvordan skulle man komme blive god til noget, man ikke havde lyst til at blive god til?

Hans brune blik gled ud over hallens tomme gulv. Der var blevet lysere, siden han var kommet herind, fordi solen nu stod højere på himlen. Hvor lang tid mon der var gået?
Hans opmærksomhed blev rettet mod Hyde, da denne igen talte. Egentligt kunne det jo være lige meget med at kigge på ham, når han snakkede med ham, for fyren kunne jo alligevel ikke se det, men Theo kunne ikke helt lade være. Det var vel almindelig høflighed, var det ikke? Desuden kunne man jo ikke direkte se på Hyde, at han var blind.
”Dine evner…?” gentog Theo. Kunne han kontrollere ild eller sådan noget? Han fik snart svar på sit tavse spørgsmål, da lighterens ild ændrede farve. Kulsort blev den. Hvis en flamme kunne dø, var Theo sikker på, at dens lig ville se sådan ud. Han fulgte den fascineret med blikket, idet den gled rundt i hallen. ”Sejt...” lød det fra ham.

( TAGGED Hyde )
( NOTES Korthed xD Sorry! )
( TRANSLATE n/a)

[/sup][/right]