de 5-6 tegninger af ham!?

[Misja Ai Lilliynko]

Det var efter skole. det var mørkt. oppe i astronomi lokalet sad en lille pige med ryggen til døren og sad og tegnede en hun ikke havde fået tegnet inu. hun tegnede som hun huskede ham. en fyr der var sød. og venlig. hun elskede at tegne og denne fyr virkede til også at kunne blive hendes ven. han virkede ikke til at ville hende ondt.
Misja var en god tegner og hun havde nu ca 5 billeder lavet af denne fyr. hun var ikke forelsket men hun var glad for nogen snakkede med hende og var søde ved hende. alle tegningerne lignede en fyr som kaldte sig for Judas. de lod ikke samlet med lidt rundt omkring da hun var dårlig til at holde tingene foran sig. hun havde et tegnebræt på sine ben og sad med benene bøjet så hun kunne tegne imens at hun nynnede.
hun sad i dette lokale pga hendes sidste time hun havde haft var astronomi. hun havde ikke fattet det men havde bare tegnet alle stjernetegnene pga det var alt hun vidste om stjernerne. hun vidste at hun ikke kunne være sikker på at bestå nogen sinde da hun ike huskede så meget af hvad der blev fortalt.

[Theodore de Chavalier]

From the dawn of time to the end of days
I will have to run, away

Tagged Misja ✖ Note n/a

Theo havde ikke selv haft astronomi, så han havde ikke fået set astronomilokalet endnu. Da han så en flok elever gå derfra efter en time, var han blevet nysgerrig efter at se, hvordan der egentligt så ud. Han forestillede sig et enormt rum med vægge lavet af glas, så man kunne kigge direkte ud på nattehimlen, men han blev skuffet.
Da han skubbede døren op, blev han mødt af et ganske almindeligt klasselokale, dog var det fyldt med en masse underlige ting såsom kikkerter, kort over stjernerne og modeller af solsystemet. Han gik nysgerrigt rundt i lokalet og på grund af mørket bemærkede han ikke pigen, der sad midt i lokalet. Hun var så stille, og han havde så travlt med at studere de mange nye genstande, at hans blik simpelthen gled over hende.
Han var netop på vej hen over gulvet, da hans fod gled på noget glat – et stykke papir. Han faldt lige på halen, men nåede heldigvis at tage fra med sine hænder, så faldet ikke gjorde nær så ondt. Siddende på gulvet tog han fat i det papir, han var gledet i. Det viste sig at være en tegning, og personen derpå lignede i mistænkelig grad én, han kendte.
”Hvad i…” lød det fra ham. Det her var simpelthen for mærkeligt. Hans blik fór rundt i lokalet og først nu fik han øje på en pige, der sad og tegnede…

[Misja Ai Lilliynko]

det hvide hår på Misjas hoved kunne ligne is krystaller. hun hørte et bump. hun så op men kunne ikke se noget da hun ikke havde set bag sig. hun trak på skuldrene og tegnede videre. hun var stille og meget tynd. de brune øjne tegnede også sammen med hånden. først da hun hørte et "hvad i" kiggede hun bag sig. en dreng sad med en af hendes tegninger i hånde. hun rødmede lidt og lagde brættet ned og vendte sig mod ham.
"undskyld... det er min... jeg er et rode hoved... det ved jeg"
Misjas øjne strållende af venlighed og det var tydeligt at hun ikke var særlig god til engelsk. hendes oprindelse var jo også japan. men mange ville ikke tro hun var japaner med hendes hvide hår. men hun var jo født med det så hun kunne ikke gøre noget ved det.

[Theodore de Chavalier]

From the dawn of time to the end of days
I will have to run, away

Tagged Misja ✖ Note n/a

Theo kiggede undersøgende på den fremmede pige. Hun snakkede med en underlig accent, han ikke helt kunne placere. Måske var den islandsk? Han havde før snakket med Arnleif, der var fra Island, og hun havde tilfældigvis også hvidt hår. Det var sikkert noget, der lå til folk fra norden – og dog… Da han så pigens ansigt med de mørkebrune øjne, kunne han tydeligt se, at hun ikke var europæisk. Hun måtte være fra Asien, hvilket de fleste også troede, han var, men de tog fejl. Han var kun en lille del Koreansk, hvilket faktisk godt kunne ses. Hans hud var meget bleg, hans øjne var lysebrune og hans hår var ikke mindst rødligt, hvilket der ikke var mange andre asiaters hår, der var.

”Det er helt okay,” svarede han. Han holdt tegningen op, så hun kunne se den. ”Er det nogen bestemt, du har tegnet?”
Det kunne selvfølgelig bare være et tilfælde, at tegningerne lignede ham, men så var det da noget af et tilfælde. Hvis hun sagde, at hun rent faktisk kendte fyren på tegningerne, ville han straks være mere rolig.

[Misja Ai Lilliynko]

Misja dømte ikke folk pga udseende. det var hun blevet hele livet men hun kunne nu godt lig sit hvide hår. det ville være barnemad at få det sort. men hvorfor ændre det. hendes brune øjne så på ham og så hans smukke brune øjne og det rødlige hår. han virkede sød og venlig. mon han var det? det kunne hun ikke finde ud af ved at glo. da han spurgte til tegningerne så hun på den og samlede de andre sammen. hun var god til at få det til at se virkeligt ud. hun så på dem og så på drengen.

han havde ret. det var en bestemt. men at han kendte ham vidste Misja slet ikke. "det er en bestemt... jeg mødte ham på bibloteket en dag. han virker sød" Misja ville for nogens vedkommende virke godtroende og naiv. men hun var kun 15 hun havde aldrig oplevet godhed og derfor kun ønskede at se det bedste i folk

[Theodore de Chavalier]

From the dawn of time to the end of days
I will have to run, away

Tagged Misja ✖ Note n/a

Theo lagde papiret på gulvet ved siden af hende, idet han nikkede som svar. Hun måtte virkelig have været her længe, for så vidt han kunne se, var der fem eller seks andre tegninger, der flød rundt omkring i lokalet.

Han tog plads på gulvet ved siden af hende og trak sine ben til sig, så han kunne ligge armene omkring dem. Nysgerrigt kiggede han ned på hendes tegnebræt, mens han ventede på, at hun begyndte at tegne igen. Så vidt han kunne se, var hun virkelig dygtig til at tegne. Han havde før mødt andre på skolen, der tegnede, men det var de færreste af dem, der rent faktisk var gode; jo, selvfølgelig kunne de tegne af efter et andet billede og få deres tegning til at ligne den oprindelige på en prik, men hvor lå det fantastiske i det? Pigen her havde netop tegnet fem portrætter af den samme person, og han var ikke engang til stedet i lokalet. For enhver anden ville det have været en umulig opgave; portrættet ville ikke engang komme til at ligne, og det ville uden tvivl ende med at være anatomisk ukorrekt.

Theo smilede venligt til pigen, idet han sagde: ”Du ved… Jeg tegner faktisk også.”
Det lød måske mest af alt som en dårlig joke, men han mente det. Han havde tegnet så længe, han kunne huske, men det var nærmere en slags tidsfordriv end en egentligt hobby for ham.

[Misja Ai Lilliynko]

Misja så at han lagde tegningen og hun lagde den roligt oven på en anden og satte sig helt ned. theo kom over og satte sig ved hende og hun sendte et eller smil. hun tog sin tegneblok op og begyndte igen at tegne.
Misja havde altid tegnet og hun tegnede hvad hun huskede af tegn og særheder ved folk for at de var dem de var. Misja havde billederne i hovedet og tegnede altid det. hun tegnede altid folk hun havde set og mødt nogen gange mens de var der andre gange når de havde sagt farvel.
da han sagde han tegnede selv tog misja sin tegning af brættet og lagde et nyt papir på brættet og rakte ham blokken med et stort smil. hun ville meget meget gerne se han tegne.
"her... du må gerne låne mit bræt... vis du alsår vil"
hun smilte stort og håbede inderligt på at han ville ellers måtte det jo blive en anden dag.

[Theodore de Chavalier]

From the dawn of time to the end of days
I will have to run, away

Tagged Misja ✖ Note n/a

Theo kiggede forbavset på brættet, da hun rakte ham det, men han tog imod det med et lille smil. Så nu ville hun altså have ham til at tegne noget… Tjo, hvorfor ikke? Han havde aldrig været god til at tegne ting på kommando, da inspiration var noget, der kom til ham af sig selv, og ikke noget, han selv kunne fremtvinge.
Da han fik papiret og en blyant i hånden, vidste han dog med det samme, hvad han skulle tegne. Hans smil forsvandt, idet et mere koncentreret udtryk gled over hans ansigt. Han satte blyant mod papiret og gav sig i kast med at tegne en masse cirkler, streger og former, der for det blotte øje ikke lignede noget som helst, men for ham var det hele skelettet til hans tegning. Hurtigt og med øvet hånd gav han sig til at tegne flere og flere detaljer på, kort hår, store øjne og et uskyldigt ansigt…
Inden længe sad han med en skitse, der lignede Misja næsten på en prik. Skitsen krævede dog en del mere arbejde, før den kunne komme til at ligne et nogenlunde acceptabelt portræt, men den lignede da trods alt.

[Misja Ai Lilliynko]

Misja så at han tog brættet roligt. hendes lille smil blev større og hun så intrasseret på hans tegning. den måde han tegnede på den måde han holdte blyanten på. hun smilte stille da hun så at det kun var et skelet. ellers havde hun ikke kunne gætte hvad det var.
hun så på ham og kunne se hvor meget han koncentrerede sig. hun smilte. hun begyndte at kunne se nogen trak hun selv havde og smilte meget. da han var nogen lunde færdig så Misja på ham.
"du er god... ingen... har tegnet mig... før nu"
Misja smilte til ham og hendes små brune øjne så på hans koncentreret øjne. hun var kun 15 år men hun vidste at man skulle kende sit talent for at kunne udvikle det til noget stort. hvilket hun håbede hun kunne

[Theodore de Chavalier]

From the dawn of time to the end of days
I will have to run, away

Tagged Misja ✖ Note n/a

Theo smilede oprigtigt, da han hørte, hvor glad hun blev over, at han havde tegnet hende. Ingen… har tegnet mig… før nu. Af en eller anden grund lød ordene lidt triste efter hans hoved, selvom de jo slet ikke var det. Det var de færreste mennesker, der var blevet tegnet, så hvorfor skulle det være noget andet i Misjas tilfælde?
”Så er jeg da glad for, at jeg er den første,” svarede han. Han kiggede overvejede ned på tegningen, før han hev den af papirblokken. Derefter rakte han både den, tegnebrættet og blyanten til hende med ordene: ”Nu er det din tur.”

[Misja Ai Lilliynko]

Misjas ord var faktisk triste men mest glade. for hun havde tegnet mange mennesker så at en tegnede hende var hun rigtig glad for. det var som en drøm. hun smilte og da han rakte hende brættet og alt det andet tog hun det stille til sig og så på ham med et smil
hun så på hans øjne. det virkede ikke som om hun så på andet men hun analyserede øjnene. deres form. farve og alle særheder.
hun begyndte at tegne noget som bare lignede strenger og roligt kunne man se at det blev til ansigtes formen og bagefter øjet. hun var meget roligt og smilede imens. men når man så hendes smil virkede det ikke som det smil hun smilede før. det virkede som et drømme smil. et man smilede når man var i sin egen verden.
hendes øjne så på brættet og hun tegnede roligt mere og mere. først lignede det en amatør tegning men roligt som den tog form lagde hun skygger så det lignede virkelighed mere

[Theodore de Chavalier]

From the dawn of time to the end of days
I will have to run, away

Tagged Misja ✖ Note n/a

Theo trak sine ben til sig og lagde armene omkring dem. Han lignede mest af alt én, der forsøgte at holde varmen, men det var faktisk hans foretrukne siddestilling, især hvis han skulle sidde stille i længere tid af gangen, hvilket vist blev tilfældet nu.
Han bemærkede, hvordan hun kiggede på hans øjne, hvilket fik ham til at rykke lidt på sig. Han havde mest af alt lyst til at kigge væk, for han havde aldrig været god til det dér med øjenkontakt, men hvis hun havde tænkt sig at tegne ham, krævede det, at han kiggede på hende.

Mens hun sad og tegnede, fulgte han opmærksomt med. Han kunne lide hendes måde at tegne på.
Efterhånden som det skred fremad med tegningen, begyndte han at kunne genkende flere og flere træk hos personen på papiret.
”Er det mig?” spurgt han smilende og kiggede op på Misja.

[Misja Ai Lilliynko]

Misja kunne se han ikke brød sig om at hun kiggede op ham. hun tegnede roligt og hendes øjne var nærmest i en trance. da hun næsten var færdig hørte hun noget som lød som en hvisken. hun så op og så på drengen.. hun smilte sødt og nikkede. "ja... det er dig" Misja så ned på tegningen og tegnede nogen af de hår som theo havde ned over panden. hvilket faktisk så meget sødt ud i Misjas øjne.
hendes hvide hår faldt ned over hendes øjne og hun vidste godt at hendes hår var det som gjorde mange hadede hende hvor hun kom fra. Misja lavede små detaljer og lidt skygge i baggrunden og rakte ham det for at han skulle godkende og fordi han måtte få det. Misja elskede at glæde folk. så hun synes kun det var dejligt når folk smilte til hende.

[Theodore de Chavalier]

From the dawn of time to the end of days
I will have to run, away

Tagged Misja ✖ Note n/a

Theo smilede blot, da hun sagde, at det var ham. Så havde han altså haft ret. Nu, da hun begyndte at tegne hans pandehår, kunne han bare endnu bedre se, hvem tegningen skulle forestille. Hun var virkelig god til at tegne… Han var dog mest fascineret over de tegninger, hun havde tegnet af Judas; ikke på grund af motivet, men fordi hun havde været i stand til at tegne alle seks tegninger uden, at modellen var i nærheden. Hun måtte virkelig være god til at indprente sig alle de små detaljer ved folk.
Da hun rakte ham tegningen, blev han en smule overrasket.
”Til mig…?” spurgte han og tog forbavset imod den.

[Misja Ai Lilliynko]

Misja smilte sødt til ham og da han blev forbavset nikkede hun til ham og bed sig i underlæben i håb om at han ville ha den. "ja den er til dig vis du vil ha den" Misja havde lært at tegne uden personen var der for ikke alle ville blive ved hende hvor hun kom fra. hun havde derfor øvet sig i at kunne huske folks ansigt og deres øjne specielt. hun elskede at tegne ders følelser i hendes tegninger og nu var ikke nogen undtagelse. hun var bare glad for at han virkede så overrasket på en glad måde.